Zipper Jacket
Zipper Jacket
Zipper Jacket

Zipper Jacket

Udsalgspris50,00 kr
Antal:
Normalt klar inden for 2 timer

Zipper Jacket

Bruun Strik

, normalt klar inden for 2 timer

Gammel Kongevej 102
1850 Frederiksberg C
Danmark

+4553278123

Zipper Jacket strikkes oppefra og ned. Først strikkes ryggen, derefter de to forstykker. Inden kroppen færdiggøres, strikkes dobbeltstrikkede forkanter på bærestykket, og maskerne herfra indgår efterfølgende i kroppens masker. De dobbeltstrikkede forkanter fremstår med glatstrik på både ret- og vrangside.

Jakken lukkes foran med lynlås, og der strikkes belægning til lynlåsen, inden den monteres.

Ærmerne strikkes rundt ud fra opsamlede m i ærmeåbningen. Til sidst strikkes de indvendige lommer ud fra opsamlede masker på jakkens forside.

Strik en prøvelap for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed.

Størrelsesguide

Zipper Jacket bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 35 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige jakke er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 88 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En jakke i str. S har overvidden 123 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 35 cm.

Modellen på billedet bærer en str. XS og har et brystmål på 82 cm og er 164 cm høj.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Jakkens overvidde: 116 (123) 129 (133) 140 (152) 160 (172) 180 cm

Længde: 75 (76) 77 (78) 79 (80) 81 (82) 83 cm

Strikkefasthed: 15 masker x 22 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm), rundpind 4,5 mm (80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (80 cm), strømpepind 3,5 mm, strømpepinde 5 mm og 4,5 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)

BRUUN STRKÌK ANBEFALER: 500 (600) 700 (800) 800 (900) 900 (1000) 1000 g Alpakka Ull fra Sandnes Garn (50 g = 100 m) strikkes sammen med 125 (150) 175 (175) 175 (175) 200 (200) 225 g Silk Mohair fra Isager  (25 g = 210 m) eller Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (25 g = 212 m). Lynlås 6 mm delbar, 45 cm.

Brug for hjælp

Har du brug for hjælp til at regne ud hvor meget garn du skal bruge til en opskrift eller vil du gerne have noget sparring omkring garnalternativer? Vil du vide mere om forskellen på den ene og den anden strikkepind eller er du nysgerrig på hvilken projekttaske, der er den rigtige for dig?

Tøv ikke med at kontakte os på enten mail eller telefon, så vil vi gøres vores ypperste for at guide dig til at få gang i dit næste strikkeprojekt.

Vi kan fanges på info@bruunstrik.com, hvor vi vender tilbage så hurtigt som muligt (som regel indenfor 24 timer i hverdagene) eller på telefon 53 27 81 23 inden for butikkens åbningstid. 

 

Dbh Team Bruun Strik

 

Læs mere om vores handelsbetingelser og vilkår her.

Læs mere om vores retur- og bytteregler her.