Valerie Blouse
Valerie Blouse

Valerie Blouse

Udsalgspris50,00 kr
Antal:
Normalt klar inden for 2 timer

Valerie Blouse

Bruun Strik

, normalt klar inden for 2 timer

Gammel Kongevej 102
1850 Frederiksberg C
Danmark

+4553278123

Dette er en trykt opskrift på dansk.

Valerie Blouse strikkes oppefra og ned i ét stykke. Blusen strikkes frem og tilbage som en cardigan med skrå åbning foran, og til sidst lukkes åbningen foran med knapper. Bærestykket er konstrueret, så der først strikkes ærmeudtagninger og derefter raglanudtagninger. Der strikkes vendepinde for at forme halsudskæringen. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik.

Lav en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. Vask strikkeprøven, da det anbefalede garn kan vokse i vask og brug.

Størrelsesguide

Valerie Blouse bør have et bevægelsesrum (negative ease) på ca. -2 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige bluse er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En bluse i str. S har overvidden 89 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (negative ease) på -1 cm. Målskema kan findes her.

Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)

Blusens overvidde: 78 (83) 89 (94) 98 (109) 118 (129) 138 (149) cm

Længde: 46 (49) 51 (53) 56 (57) 58 (59) 62 (63) cm målt midt bag

Strikkefasthed: 23 masker x 33 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3,5 mm

Materialer: 175 (200) 200 (200-225) 225 (250) 250 (275) 275 (300) g Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (25 g = 225 m) eller 140 (140) 160 (160) 180 (180-200) 200 (220) 220 (240) g Deluxe Silk Mohair fra Krea Deluxe (20 g = 240 m) eller 200 (200) 200-225 (225) 250 (250-275) 275 (300) 300 (325) g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m). Bemærk, at der strikkes med dobbelttråd. Garnforbruget angiver det totale garnforbrug.

12 (13) 13 (14) 14 (15) 15 (16) 17 (17) knapper (Ø = 10-12 mm) (antallet af knapper er vejledende)

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)

Brug for hjælp

Har du brug for hjælp til at regne ud hvor meget garn du skal bruge til en opskrift eller vil du gerne have noget sparring omkring garnalternativer? Vil du vide mere om forskellen på den ene og den anden strikkepind eller er du nysgerrig på hvilken projekttaske, der er den rigtige for dig?

Tøv ikke med at kontakte os på enten mail eller telefon, så vil vi gøres vores ypperste for at guide dig til at få gang i dit næste strikkeprojekt.

Vi kan fanges på info@bruunstrik.com, hvor vi vender tilbage så hurtigt som muligt (som regel indenfor 24 timer i hverdagene) eller på telefon 53 27 81 23 inden for butikkens åbningstid. 

 

Dbh Team Bruun Strik

 

Læs mere om vores handelsbetingelser og vilkår her.

Læs mere om vores retur- og bytteregler her.