Terazzo Bag
Terazzo Bag
Bruun Strik
Gammel Kongevej 102
1850 Frederiksberg C
Danmark
Dette er en trykt opskrift på dansk.
Terrazzo Bag strikkes fra bunden og op. Bunden er flad og strikkes på strømpepinde, mens taskens sider strikkes rundt på rundpind. Øverst deles tasken i to, og der dannes hanke der er brede for neden og smalner til opadtil. Hver hank slutter i en løkke dannet af dobbeltstrik, hvorigennem læderstroppen monteres. Et sildebensbånd føres ind i hulrummet af dobbeltstrik for at give stabilitet og foret monteres i den færdigstrikkede taske. Til sidst monteres stropper i kernelæder.
Størrelser: lille (stor)
Omkreds: 68 (80) cm
Højde: ca. 55 (65) cm (uden læderstrop)
Strikkefasthed: 16 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: 2 rundpinde 5 mm (60 eller 80 cm), strømpepinde 5 mm
Materialer:
Forslag 1: 200 (300) g Aran Tweed fra Isager Yarn (100 g = 160 m) eventuelt sammen med 50 (50) Make It Tweed fra Rico Design (50 g = 475 m)
Forslag 2: 250 (350) g Hør Organic fra Isager Yarn (50 g = 178 m) (strikkes med tre tråde)
Forslag 3: 200 (300) g Tweed Recycled fra Sandnes Garn (50 g = 175 m) (strikkes med to tråde)
Bomuldsstof til for: 95 x 26 (111 x 30) cm, skulderstrop i kernelæder: 2,5 x 45 cm, ca. 110 (120) cm sildebensbånd (2 cm bredt) til at føre ind i hanken
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)
Den brune Terrazzo Bag er strikket i Hør Organic fra Isager i farven Camel.
Den nistrede Terrazzo Bag er strikket i Aran Tweed fra Isager i farven Sand sammen med Make It Tweed fra Rico Design i farven Multi [01].