September Jakke
September Jakke

September Jakke

Udsalgspris50,00 kr
Antal:
Normalt klar inden for 2 timer

September Jakke

Bruun Strik

, normalt klar inden for 2 timer

Gammel Kongevej 102
1850 Frederiksberg C
Danmark

+4553278123

Dette er en trykt opskrift på dansk.

September Jakke strikkes oppefra og ned i patentstrik i én tråd Sunday og to tråde Tynn Silk Mohair. Først strikkes rygstykket, derefter højre skulder og venstre skulder. Disse tre dele samles for at danne kroppen, som strikkes frem og tilbage i patent. Ærmerne strikkes på ud fra opsamlede masker i ærmegabet. Til sidst strikkes ribkanter langs jakkens forkanter for at danne knapstolper, samt en ribkant i halsåbningen. Lommerne strikkes ligeledes i patent og sys på til slut. Jakken lukkes fortil af store tryklåse.

Lav en strikkeprøve, inden du går i gang, for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. Vær opmærksom på, at strikkeprøven bør vaskes og blokkes, inden du måler strikkefastheden. Dette er vigtigt, idet patentstrik udvider sig i vask og i brug.

Størrelsesguide

September Jakke bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 5-8 cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Mål dig selv med et målebånd, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Eksempel: Du måler dig selv med et målebånd rundt om brystet (eller maven, hvis det er det bredeste sted på din krop) til 94 cm. Det svarer til, at du bør strikke en str. M.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Jakkens mål:

Overvidde: 90 (97) 100 (107) 117 (127) 133 cm

Længde: 56 (57) 58 (59) 60 (61) 62 cm (målt midt bag inkl. ombukket halskant)

Ærmelængde: 48 (48) 48 (51) 51 (51) 51 cm målt fra under ærmegabet

Strikkefasthed: 12 masker x 38 pinde i patentstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm. Bemærk, at 38 p i patentstrik tælles som 19 retmasker. Bemærk: Strikkeprøven bør vaskes og blokkes, da patentstrik udvider sig i vask. Justér om nødvendigt din pindestørrelse for at opnå korrekt strikkefasthed.

Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3,5 og 4 mm (80 cm), strømpepinde 4,5 mm

Materialer: 250 (250) 250 (300) 300 (300) 300-350 g Sunday fra Sandnes Garn (235 m = 50 g) sammen med 225 (225) 225-250 (250-275) 275-300 (300) 300-325  g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m). Bemærk: Der strikkes med tre tråde (én tråd Sunday og to tråde Tynn Silk Mohair), og garnforbruget angiver det totale garnforbrug.Tynd elastiktråd til halskant (fx strikkeelastik). 5 (5) 5 (5) 5 (5) 5 knapper samt tilsvarende antal store tryklåse (ø = 21 mm).

Brug for hjælp

Har du brug for hjælp til at regne ud hvor meget garn du skal bruge til en opskrift eller vil du gerne have noget sparring omkring garnalternativer? Vil du vide mere om forskellen på den ene og den anden strikkepind eller er du nysgerrig på hvilken projekttaske, der er den rigtige for dig?

Tøv ikke med at kontakte os på enten mail eller telefon, så vil vi gøres vores ypperste for at guide dig til at få gang i dit næste strikkeprojekt.

Vi kan fanges på info@bruunstrik.com, hvor vi vender tilbage så hurtigt som muligt (som regel indenfor 24 timer i hverdagene) eller på telefon 53 27 81 23 inden for butikkens åbningstid. 

 

Dbh Team Bruun Strik

 

Læs mere om vores handelsbetingelser og vilkår her.

Læs mere om vores retur- og bytteregler her.