November Jacket
November Jacket

November Jacket

Udsalgspris50,00 kr
Antal:
Normalt klar inden for 2 timer

November Jacket

Bruun Strik

, normalt klar inden for 2 timer

Gammel Kongevej 102
1850 Frederiksberg C
Danmark

+4553278123

Dette er en trykt opskrift på dansk.

November Jacket strikkes oppefra og ned i patentstrik. Først strikkes et stykke dobbeltstrik, der skal sidde i nakken og hænge sammen med forkanterne. Dernæst samles masker op i dette stykke, og herudfra strikkes rygstykket. Derefter strikkes højre skulder og venstre skulder. Disse tre dele samles for at danne kroppen, som strikkes frem og tilbage i patent med forkanter i dobbeltstrik. Der samles masker op i ærmegabet, og ud fra disse masker strikkes ærmerne. Lommerne strikkes ligeledes i patent og sys på til slut.

Størrelsesguide

November Jacket bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 20 cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Mål dig selv med et målebånd, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Eksempel: Du måler dig selv med et målebånd rundt om brystet (eller maven, hvis det er det bredeste sted på din krop) til 94 cm. Det svarer til, at du bør strikke en str. M. En jakke i str. M har overvidden 115 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 21 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Jakkens mål: Halv overvidde på jakken: 52 (55) 57 (60) 64 (68) 73 (79) 84 cm (svarende til en overvidde på 104 (109) 115 (120) 128 (136) 147 (157) 168 cm)

 Længde: 62 (64) 67 (69) 73 (73) 74 (75) 75 cm målt midt bag

Strikkefasthed: 15 masker x 44 pinde i patentstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm (bemærk, at 44 p i patentstrik tælles som 22 retmasker)

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40, 80 og/eller 100 cm)

Materialer: 800 (800-900) 900 (900) 900 (900) 1000 (1000) 1000 g Håndværksgarn fra Hjelholts Uldspinderi (100 g = 200 m) eller 800 (850) 900 (950) 950 (1000) 1000 (1050) 1100 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m). Bemærk, at garnforbruget kan variere hvis du strikker din jakke kortere eller længere.

Brug for hjælp

Har du brug for hjælp til at regne ud hvor meget garn du skal bruge til en opskrift eller vil du gerne have noget sparring omkring garnalternativer? Vil du vide mere om forskellen på den ene og den anden strikkepind eller er du nysgerrig på hvilken projekttaske, der er den rigtige for dig?

Tøv ikke med at kontakte os på enten mail eller telefon, så vil vi gøres vores ypperste for at guide dig til at få gang i dit næste strikkeprojekt.

Vi kan fanges på info@bruunstrik.com, hvor vi vender tilbage så hurtigt som muligt (som regel indenfor 24 timer i hverdagene) eller på telefon 53 27 81 23 inden for butikkens åbningstid. 

 

Dbh Team Bruun Strik

 

Læs mere om vores handelsbetingelser og vilkår her.

Læs mere om vores retur- og bytteregler her.