Et strikkeliv - Tokyo Tversted - Marianne Isager
Et strikkeliv - Tokyo Tversted - Marianne Isager
Bruun Strik
Gammel Kongevej 102
1850 Frederiksberg C
Danmark
Et strikkeliv - Tokyo Tversted af Marianne Isager er en strikkebog
Hvordan rundes vi af vort livs begivenheder, mellemmenneskelige møder, steder og oplevelser? Og hvad skaber en kunsthånd-værker?
I tredje bind af Et Strikkeliv inviterer Marianne Isager dig med på en personlig og kreativ rejse mellem Danmark og Japan. Med udgangspunkt i hendes unikke oplevelser og 15 års pendling mellem de to lande, deler Isager inspiration fra det japanske kunsthåndværk, mode og livsstil, som har præget hendes strik og design.
Marianne Isager skriver i forordet til bogen:
“Jeg fik to fine japanske træsnit af min onkel Niels i konfirmationsgave. Siden da har jeg været optaget af japansk kunst, og med de japanske modeskaberes indtog i vesten fik jeg ekstra fokus på, hvad der mon rørte sig i dette fascinerende land. I 2001 mødte jeg min mand Nels, som på det tidspunkt arbejdede og boede i Tokyo. Det førte til 15 års pendling mellem Japan og Danmark og mange fantastiske oplevelser.
Mit strik er altid inspireret af det, der sker omkring mig, både i hverdagen og på rejse. Derfor blev det en kæmpe kilde til inspiration at leve i Japan i længere perioder. Denne bog fortæller historien om mit liv i Japan og lidt af den inspiration, jeg fik med på rejsen.”
Ankeret i årene med de mange rejser er fortsat den lille by Tversted i det nordlige Vendsyssel. Tversted er også hjemsted for garnfirmaet Isager, som i dag drives af Marianne Isager og datteren Helga Isager