Breeze Bag
Breeze Bag
Bruun Strik
Gammel Kongevej 102
1850 Frederiksberg C
Danmark
Dette er en trykt opskrift på dansk.
Breeze Bag strikkes fra bunden og op. Bunden er flad og strikkes på strømpepinde, mens taskens sider strikkes i hulmønster på rundpind. Øverst deles tasken i to, og hver del strikkes færdig for sig. Til slut samles masker op langs taskens kanter, og der strikkes dobbeltstrikkede kanter, som fortsætter over i taskens hanke. Hanke og kanter er således ét sammenhængende stykke, og til sidst føres et sildebensbånd ind i hulrummet heri for at give styrke.
Størrelser: Onesize
Omkreds: 64 cm
Højde: 38 cm (uden hanke)
Strikkefasthed: 25 masker x 32 pinde i hulmønster på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (60 cm), rundpind 3 mm (60 cm), strømpepinde 3,5 mm og evt. 3 mm
Materialer: 150 g Trio 2 fra Isager Yarn (50 g = 175 m) eller Hør Organic fra Isager Yarn (50 g = 178 m) strikkes sammen med 100 g Merilin fra Isager Yarn (50 g = 208 m), ca. 175 cm sildebensbånd (2 cm bredt) til at føre ind i hanken
Opskriften er udarbejdet som en del af Isager Breeze.
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)