



Athene Sweater
Athene Sweater
Bruun Strik
Gammel Kongevej 102
1850 Frederiksberg C
Danmark
Dette er en fysisk opskrift på dansk.
Athene Sweater strikkes oppefra og ned med mønsterstrik. Øverste del af bærestykket strikkes ensfarvet. Den mønsterstrikkede del af sweateren strikkes rundt på rundpind, så der klippes op til ærmer. Du kan også strikke den mønsterstrikkede del af bærestykket frem og tilbage på rundpind, så du ikke skal klippe op.
Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage, idet hældning af skuldrene formes med vendepinde. Herefter strikkes skuldrene hver for sig frem og tilbage på rundpind. Disse samles fortil for at danne forstykke. Forstykke og ryg samles til krop, og der slås klippemasker op i hver side, så der kan strikkes rundt i mønsterstrik, til ærmegabet er dannet. Herefter strikkes kroppen rundt uden klippemasker, og afsluttes med en ribkant forneden. Ærmerne strikkes ud fra opsamlede masker langs ærmeåbningen, efter at der er klippet op til ærmerne. Halsens ombukkede halskant strikkes til sidst ud fra opsamlede masker.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Sweaterens overvidde: 100 (105) 110 (115) 120 (130) 135 (145) 150 (160) cm
Længde: 54 (55) 57 (58) 59 (61) 63 (66) 67 (68) cm målt midt bag uden halskant
Strikkefasthed: 20 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
20 masker x 26 pinde i mønsterstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), rundpind 4,5 mm (80 og/eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3,5 mm, 4 mm og 4,5 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Materialer: Bundfarve (lys): 300 (300) 350 (350) 400 (400) 450 (450) 500 (500) g Isager Soft fra Isager Yarn (50 g = 125 m)
Mønsterfarve (mørk): 200 (200) 200 (200) 200 (250) 250 (250) 250 (300) g Isager Soft fra Isager Yarn (50 g = 125 m)
Opskriften er udarbejdet som en del af Isager Archives 2.
Sværhedsgrad:: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5)
Vælg muligheder