Alice Top
Alice Top
Alice Top
Alice Top
Alice Top
Alice Top
Alice Top

Alice Top

Udsalgspris50,00 kr
Antal:
Normalt klar inden for 2 timer

Alice Top

Bruun Strik

, normalt klar inden for 2 timer

Gammel Kongevej 102
1850 Frederiksberg C
Danmark

+4553278123

Dette er en trykt opskrift på dansk.

Alice Top strikkes nedefra og op. Kroppen strikkes rundt i glatstrik, og arbejdet deles herefter i forstykke og ryg, der strikkes hver for sig, frem og tilbage i glatstrik. Ryggen strikkes i ét stykke, mens der fortil strikkes V-udskæring. Opskriften indeholder desuden vejledning til at strikke toppen fra midten ved hjælp af midlertidigt opslag, så toppens endelige længde kan justeres til allersidst. Lav en strikkeprøve for at tjekke din strikkefasthed. Vask strikkeprøven, da det anbefalede garn vil vokse i vask og brug.

Størrelsesguide

Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål på omtrent 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Alice Top bæres således med et bevægelsesrum på omtrent 0 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 88 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En top i str. S har overvidden 88 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum på 0 cm. Modellen på billedet bærer en str. XS og har et brystmål på 80 cm og er 164 cm høj. Toppen bæres dermed med et bevægelsesrum på 3 cm.

Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)

Overvidde: 77 (83) 88 (93) 97 (108) 117 (128) 137 (148) cm

Hel længde: 48 (50) 52 (54) 56 (58) 60 (61) 64 (66) cm

Ærmegabsdybde: 20 (22) 23 (23) 24 (25) 27 (28) 28 (28) cm

Strikkefasthed: 15 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: To rundpinde 5 mm (80 cm)

Materialer: Forslag 1: 50 (50-100) 100 (100) 100 (100) 100 (100-150) 150 (150) g Japansk Bomuld fra Isager Yarn (50 g = 315 m) (enkelttråd) strikkes sammen med 200 (200) 250 (250) 300 (300) 300-350 (350) 350 (350) g Trio 2 fra Isager Yarn (50 g = 175 m) (dobbelttråd)

Forslag 2: 250-300 (300) 300 (350) 400 (450) 450 (500) 500 (550) g Tykk Line fra Sandnes Garn (50 g = 60 m) (enkelttråd)

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)

 

Den hvide Alice Top er strikket i Japansk Bomuld fra Isager i farve 0 sammen med Trio 2 fra Isager i farven White.

Den hvide Alice Top er strikket i Tykk Line fra Sandnes Garn i farven Kitt [1015].

Den blå Alice Top er strikket i Japansk Bomuld fra Isager i farve 54 sammen med Trio 2 fra Isager i farven Navy.

Brug for hjælp

Har du brug for hjælp til at regne ud hvor meget garn du skal bruge til en opskrift eller vil du gerne have noget sparring omkring garnalternativer? Vil du vide mere om forskellen på den ene og den anden strikkepind eller er du nysgerrig på hvilken projekttaske, der er den rigtige for dig?

Tøv ikke med at kontakte os på enten mail eller telefon, så vil vi gøres vores ypperste for at guide dig til at få gang i dit næste strikkeprojekt.

Vi kan fanges på info@bruunstrik.com, hvor vi vender tilbage så hurtigt som muligt (som regel indenfor 24 timer i hverdagene) eller på telefon 53 27 81 23 inden for butikkens åbningstid. 

 

Dbh Team Bruun Strik

 

Læs mere om vores handelsbetingelser og vilkår her.

Læs mere om vores retur- og bytteregler her.